Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 - Giv en mand en fisk og han bliver mæt i dag, giv en mand et fiskenet og han bliver mæt i morgen.

Gl. Kinesisk ordsprog

Oktober 1996 sætter fire medlemmer af Levende Hav sig på toget i Århus med kurs mod Aralsøen. 6 dage senere står de af toget i [havne]byen Aralsk ved Aralsøen Kasakhstan og to dage efter ankommer en stor sættervogn fra Danmark fyldt til randen med flere tons fiskeriudstyr til brug for det første rigtige erhvervsfiskeri på Aralsøen i 25 år.

En uge senere åbner danskerne sammen med 100 kasakhiske fiskere og ansatte på land lejren ved Tastubek og dagen efter fanger de tonsvis af fisk, helt som dengang Aralsøen var på toppen.

Derfra efteråret 1996 starter det Danida støttede dansk/kasakhiske fiskeriudviklingsprojekt til støtte for fiskerne i Aralsk regionen, en region større end Danmark, hvor der bor 65.000 mennesker, i en provins Kyzylorda større end Frankrig, hvor der bor 700.000 mennesker, i et land Kasakhstan større end Indien, hvor der i alt bor ca. 16 mio. mennesker. Hele denne historie, billeder og film kan opleves, ses og høres på: http://www.levendehav.dk/projekter/Kasakhstan/aralso-projektet.htm

Kort fortalt, så døde Aralsøen, verdens 4. største ferskvandssø i starten af 70’erne, fordi sovjetunionen i 50’erne startede en stor landbrugs- og bomulds produktion på den centralasiatiske steppe ved brug af det vand som ellers flød til Aralsøen fra de store bjerge i øst. Søen skrumpede ind fra de tidligere mere end 60.000 km2 til ca. 35.000 km2 og alt ferskvandsliv døde, da søen ved fordampningen og udtørringen blev ligeså salt som Nordsøen. Fiskeriet forsvandt og familierne flyttede derfra, og de som ikke kunne flytte blev tilbage og levede fattigt af lidt fiskeri på de små søer og floden og ellers af bistand og lidt dyrehold.

I slutningen af 70’erne udsatte de sovjetiske myndigheder og biologer fisk og føde til fisk fra Sortehavets og Azovhavets salte vande og så håbede man, at nogle af disse saltvandsarter ville klare sig i Aralsøen og forhåbentlig lægge grund til en genoplivning af et erhvervsfiskeri på Aralsøen.

Men op gennem 80’erne glemte man Aralsøen i Sovjetunionens kamp for at overleve og først i starten af 90’erne var der kasakhiske biologer som begyndte at berette om fladfisk Kambala som de mente der efterhånden var blevet mange af i Aralsøen og derfra startede vi fra dansk side. Første gang i 1991 og igen i 1994, 1995 med egne og fondsmidler og i 1996 med den første større bevilling fra Danida.

Mandag den 23/10 2006 tager de samme fire tilbage til Aralsøen for at fejre projektets 10 års Jubilæum og det bliver en rejse tilbage og frem i tiden. Det bliver en rejse og et ophold ved Aralsøen som bekræfter, at det umulige også er muligt. At et fagligt respektfuldt samarbejde mellem danske og kasakhiske fiskere vandt over den bistandspolitiske teoretiske logik, som bygges op om den vestlige bistands LFA ”The Logical Framework Approach”. Forstået som den feltundersøgelse og teoretiske analyse der bygger på de lokale rammer som ethvert vestligt støttet udviklingsprojekt må tage udgangspunkt i. Det betyder, at hvis man som i dette projekt, vil støtte og udvikle et erhvervsfiskeri i den fattige verden, så må der være undersøgt, at der i det mindste er fisk i det hav, den sø og flod hvor fiskeriet skal foregå. LFA kravet pålægger os selv at undersøge, analysere sådanne og andre vigtige forhold før man går i gang. Det er ifølge LFA logikken ikke nok at spørge folk i den fattige verden om hvad de nu har brug for.

Vi foretog ikke disse undersøgelser og analyser, vi tog udgangspunkt i det befolkningen ved Aralsøen fortalte os, nemlig at der var fisk i søen og at fiskerne havde brug for hjælp i form af udstyr og viden til at fange de fladfisk, skrubber, som fiskerne og biologerne mente der var blevet rigtig mange af i Aralsøen. At den internationale verden i form af FN, UNDP, biologer, rapporter, artikler frarådede ethvert forsøg på at genoplive fiskeriet på Aralsøen, tog vi mere som en udfordring, end som en begrænsning.

Det var klogt. For havde vi fulgt FN, UNDP og LFA bistandskursen med undersøgelser og logiske analyser i starten og midten af 1990, så er vi sikre på, at vi ikke skulle have været tilbage til Aralsøen dette efterår 2006, for at fejre det dansk/kasakhiske fiskeriudviklingsprojekts 10 års jubilæum.

Men alt dette og meget mere vil kunne læses medio november 2006 når vi har fået skrevet historien om denne rejse tilbage til Aralsøen og fremtiden.

Indtil da kan der hentes oplysninger og billeder her http://www.levendehav.dk/projekter/Kasakhstan/aralso-projektet.htm

Se også filmen: Download 19 mb

Henrik Jøker Bjerre, filosof

Ruud Wim Dekker, Folkeskolelærer

Knud Andersen, pensionist og fhv. fisker

Kurt Bertelsen Christensen, formand for Levende Hav

Ferring Strand den 20/10 2006