Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Det svenske KRAV miljømærke for fiskeprodukter, er et godt klimamærke

I de seneste år har Levende Hav haft et betydeligt fokus på miljømærket fisk og klimaet, hvor den helt store globale spiller, når det handler om miljømærket fisk, er MSC Marine Stewardship Council.

MSC har endnu ikke troværdige energikriterier med når de certificerer fisk og fiskeri.

Men nu kan det svenske miljømærke, en søster til det røde danske ø mærke, sættes på fiskeprodukter, som i processen fra hav til bord, er meget bedre målt på CO2 end andre lignende produkter, herunder MSC’s.

Debios KRAV mærket torsk til ex. produktion af torskeblokke er fanget på langline og det betyder at et kg. torsk er lig med 1,4 kg CO2, hvor det traditionelle produkt giver 3,3 kg CO2. Og hvis den traditionelle torsk har været via Kina for at blive skåret, vil den inden den er tilbage på de svenske middagsborde, havde spyttet intet mindre end 4,1 kg CO2 ud i havet og atmosfæren.

Meget glædeligt for Levende Hav viser den svenske KRAV rapport også, at KRAVs miljømærkede torskeblokke - hvor der også er gået en del energi til frysningen - at kystfanget torsk på langliner er langt bedre mål på CO2 og faktisk kun lige overgået af det mest klimavenlige og i denne sag. Og som en meget værdifuld bifangst er det fiskeri samtidig også det mest miljøvenlige og naturskånsomme fiskeri, nemlig snurrevod, som bidrager med 0,65 kg CO2.

Det værste torskeprodukt målt på klimaet er ikke overraskende trawlet torsk som sendes Kina for filetering. Her belaster hvert kg klimaet med 4,1 kg CO2 – det bedste er langliner og snurrevod ved kysten og uden nævneværdig transport, som belaster klimaet 6 gange mindre end det værste produkt. Og prisen på denne miljørigtige torsk burde ikke skræmme forbrugerne, da den blot ligger ca. 5 SKR over den traditionelle.

Men noget andet må skræmme de svenske forbrugere fra at købe den miljø- og klimarigtige torsk, for ud den KRAV mærkede torsk udgør kun 5 % af markedet i dag.

Debio sælger deres miljømærkede fisk i Coop butikkerne. Så nu bliver det spændende om de danske Coop butikker også vil markedsføre KRAV mærkede fisk, side om side med ex. MSC mærkede Hoki filet og andet. Og hvad mon WWF vil gøre i sagen? WWF bakker 100 % op om MSC og har netop lavet en økonomisk aftale med Coop Danmark på medlemmernes vegne.

Hvor værdien af vore tomme flasker tidligere kunne sendes til det humanitære arbejde i fattige land, kan vi nu kun sende de mange penge til WWF som skal bruge mange penge på mange høje lønninger til WWF ansatte.

Læs mere om sagen her: http://debio.no/section.cfm?path=3,29,64

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os