Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Kan fiskeriets embedsmænd virkeliggøre, hvad der passer dem?

Den danske fiskeriforvaltning anno 2010, er befolket med embedsmænd, som har siddet tungt på fiskeriet og skiftende regeringer i flere år. Og alligevel gør statsministeren en dyd ud af disse embedsmænd. Dem må man ikke kritisere eller på anden måde ”hænge” ud i det offentlige rum, når de træder ved siden af. For det vil ødelægge den danske model og kun føre til mistro og ballade. Statsministeren adresserede sin kritik til oppositionens politikere, som havde været ude med riven i forbindelse med navngivne embedsmænds politiske ageren under COP15.

Og statsministeren understregede, at man i hvert fald ikke måtte navngive de embedsmænd man var ude efter. Nu er spørgsmålet så – må embedsmændene så gøre hvad der nu passer dem? Dvs. kun stå til ansvar overfor det politiske flertal i Folketinget?

Lad os se på en sag i fiskeriforvaltningen.

Levende Hav har aldrig holdt sig tilbage med kritik af den danske fiskeriforvaltnings embedsmænd. Vi har navngivet dem når vi skønnede det var nødvendigt. Og det har vi gjort i erkendelsen af, at navngivne embedsmænd, ganske enkelt er de mennesker som styrer fiskeriet.

Det er selvfølgelig også ministre, men de kommer og går, det gør embedsmændene i fiskeriet ikke. De sidder der for livet. Og derved bliver det også dem, der under de skiftende ministre, sætter kursen for dansk fiskeri. Og det er ikke bare sådan en ”gelinde” kurs, med ambitionen om, at få til godset så mange interesser som muligt i og uden for fiskeriet.

Det er det facto meget tværtimod.

Ministre må ikke lyve og det må embedsmændene heller ikke. Ministre behøver heller ikke at fortælle sandheden, men det bliver embedsmændene nødt til hvis de vel at mærke vil undgå at blive hængt ud i offentligheden. Hvis ikke de vil fortælle sandheden, ja så må de holde deres mund. Jeg ved ikke hvordan de regler overholdes i alle ministerier, men jeg ved at de regler ikke overholdes i fiskeriforvaltningen. Her fører embedsmændene ordet i alle sammenhænge og det ser alt andet end godt ud i de redegørelser og andet som deres ministre forelægger for Folketinget, EU og internationalt.

Denne følgende sag rækker langt udover hvad vi kan leve med i forhold til ovenstående. I denne sag skriver den øverste embedsmand i fiskeriet, et længere indlæg i et internationalt kystfiskerblad ”Samudra” om den danske fiskeriforvaltning, hvor han uden nogen de absolut nødvendige forbehold, lovpriser den danske FKA model. Det sker med påstande som ”I dag forstår ingen fiskere, hvorfor det skulle tage så lang tid at få indført omsættelige kvoter” og ”det danske kystfiskeri er vinderne og det ses bl.a. ved at en stor fiskerihavn som Esbjerg i dag er næsten uden fiskeri, hvorimod de små kystfisker havne og landingspladser ”are duing well”. Og der henvises til Thorup Strand som har gjort det helt rigtige, ved at handle sig til flere kvoter og rettigheder.

Det er skønskrift, uden en eneste refleksion, eftertanke uden egen kritik. Alt er godt og alt bliver kun bedre. Det er det danske embedsværks ”sandhed”, som verdens kystfiskere, med denne ledende embedsmand ord, bør tage ved lære af og få sig omstillet til. Den danske FKA model bør alverdens kystfiskere tage til sig og lade sig forvalte under, men den danske embedsmand.

Lyver denne embedsmand i denne artikel? Ja det gør han og det gør han stærkere end den nok så berømte hest kan rende, lad os tage løgnene fra en ende af.

De danske kystfiskere har et officielt nedsat kystfiskerudvalg som skal tale deres sag overfor myndighed og regering. Dertil har Kystfiskerudvalget bl.a. har fået udarbejdet en rapport, som på alle væsentlige punkter konkluderer, at FKA reguleringen smadrer det danske kystfiskeri. Rapportens konklusion lyder i sin helhed som følger:

 ”Kystfiskerudvalget skal understrege, at - før det overhovedet giver mening at diskutere tilskud til lærlinge og fragttilskud til kystfiskere i yderområder mv. - er det vigtigt at fastslå, at den igangværende kystfiskerordning med de utilstrækkelige mængder af kystfisk og fordelingen heraf, ikke kan bidrage til udviklingen og bevarelse af det danske kystfiskeri. Som nævnt i foregående afsnit, er det Kystfiskerudvalgets vurdering, at kystfiskeriet i Danmark praktisk talt er under afvikling under den nuværende ordning, som langt fra lever op til den politiske intention for kystfiskeriet.”

Den rapport modtog regeringen i september 2009 og den er fulgt op med breve og forslag. Så denne embedsmand lyver i Samudra artiklen. Han ved også, bedre end nogen anden, forhåbentlig da, at årsagen til at Esbjerg er ved at lukke som fiskerihavn i dag, intet har med FKA reguleringen at gøre. Intet af den lukning kan forklares med, at kystfiskeriet vandt med FKA på bekostning af det havgående fiskeri. Embedsmanden lyver.

Og sandheden i sætningen om at fiskerne til ham skulle have givet udtryk for at de ikke kunne forstå hvorfor det skulle tage så lang tid med de omsættelige kvoter, kan selvfølgelig ikke bestrides. Det kan være en fisker eller to der har sagt det, men han ved at sådan et udsagn hører til de meget få der er blevet tilbage i fiskeriet og som har købt og forgældet sig som aldrig før i dansk fiskeri.

Og at embedsmanden i sin lovsang også føler sig kaldet til at vise os nogle tal fra den person i FØI som har leget med de økonomiske nøgletal i fiskeriet så længe jeg kan huske, taler også for sig selv. De taler viser at fiskeriet under FKA er gået fra minus 16 mio. EURO i rentabilitet til et plus på 39 mio. EURO i rentabilitet under FKA reguleringen. Det eneste sande i de tal er den sandhed der lyder ”Stol ikke på en statistik, som du ikke selv har været med til at forvanske”.

Nå kan man sige – og hvad så? Det er jo sådan det er blevet og det må fiskerne vel også selvom, de må jo tage ansvaret for deres egen tilværelse og den forvaltning de er underlagt og hvis de kan leve med embedsmænd som lyver stærkere end hesten kan rende, så kan vi andre vel også!

Det er sådan set rigtig, men i hele denne fiskeriforvaltning nationalt som internationalt er der mange aktører som hver i sær forsøger at få fremmet deres sag. Og ikke alle almindelige mennesker og fiskere kan overskue hvad der foregår i denne forvaltning og set fra dette perspektiv så vi da meget gerne meget mere kystfiskeri her i landet og internationalt – og det mener jeg også vi har givet mange gode grunde til.

Og her kunne man også spørge – hvorfor i alverdens rige og lande finde denne ledende embedsmand med det største fiskeriforvaltningsansvar i Danmark tid og ikke mindst den nødvendige tid og lyst til at forfatte denne artikel i et internationalt kystfiskerblad? Har det noget at gøre med mandens forfængelighed? Det tror jeg ikke. Det gør han fordi kystfiskeriet på det store forvaltningsniveau er et lille område, men et område med stor signalværdi. Og det er på denne bane denne mand nu er kommet.

Samudra bladet læses af FAO, EU og andre større internationale fiskeriforvaltninger og her får man simpelthen viden om og opdateret sin viden om det internationale kystfiskeri.

Og lige nu er hele EU fiskeriets fokus rettet mod den såkaldte ”Grønbog” for fremtidens fiskeriforvaltning i EU. Og den er nu ved at finde sin form efter en længere høringsrunde. Og i den åbnes der nu meget konkret for spørgsmålet om at få opdelt fiskeriet i en kyst- og et havfiskeri. To separate forvaltninger med særskilte kvoter og rettigheder. En sag som vi I Levende Hav bl.a. har lobbyet og talt for i EU for, nu i flere år.     

Og det system modarbejdes af den danske fiskeriforvaltning og Danmarks Fiskeriforening. De vil ikke have det. Og det ses tydeligt i Folketingets fiskeriudvalg og Europa udvalg hvor Danmarks Fiskeriforening citeres for bl.a. denne retorik af deres direktør ”jeg går da ud fra at regeringen og Danmarks Fiskeriforening er helt enige om, at det skal vi ikke have i dansk fiskeri”.

Og hvorfor presses denne direktør til denne mildest talt klodsede udtalelse? Det gør han fordi EU parlamentet nu også anbefaler at EU skal tager lederskab i denne sag, dvs. give køb de nationale rettigheder til selv at bestemme, om f.eks. kystfiskeriet i Danmark skal beskyttes. Og så er det nok også problemet med Dansk Folkeparti og regeringens egne store problemer med at kravle opad i meningsmålingerne.

Og spørgsmålet om hvorvidt vi i Danmark skal tage hensyn til de små fiskere, er ganske enkelt ikke nogen vindersag, det er en lortesag for VKO flertallet. Det af embedsmanden meget lovpriste FKA kystfiskerinitiativ på Thorup Strand er ude i store økonomiske vanskeligheder at det for dem nu er blevet et spørgsmål om liv og død for hele det samfund. De har med meget konkrete anbefalinger fra samme embedsmand, investeret  alt for mange millioner i kvoter og rettigheder.  

Men igen, det er politik. Tilbagestår spørgsmålet – må denne embedsmand lyve så meget som han gør i denne sag?    

Kurt Bertelsen Christensen

Maj 2010