Slaget om EU's fremtidige fiskeripolitik er i fuld gang.

Rapport fra to EU møder på Spaniens nordvesthjørne i byen A Coruña 2-3/5 2010 ved formand for Levende Hav fhv. fiskeskipper Knud Andersen. 5/5 2010. Der følger tre indlæg og sidste nogle billeder fra turen.

EU's fiskeripolitik skal ved visse åremål til revision. I den anledning har en ”grønborg” med oplæg til debat været offentliggjort og en stor mængde høringssvar er indsendt. Også Levende Hav har bidraget. I den anledning indkaldte det spanske EU-formandskab til et 2-dages møde for at bringe processen videre. Dette møde fandt sted den 2. og 3. maj. Flere organisationer indkaldte til et formøde også i A Coruña den 30. april med henblik på fælles fodslag på de efterfølgende mødedage. Det var ”Ocean 2012-initiativet”, ICSF (International Collective in Supporting Fishworkers) og forskellige miljøorganisationer. Jeg var af ICSF som formand for Levende Hav opfordret til at deltage dels i formødet og dels i EU-mødet.

Formødet resulterede i vedtagelsen af den såkaldte ”A Coruña deklaration”, som gengives på hjemmesiden.

I EU-mødet deltog ca. 250 mennesker. Langt det meste af mødet foregik i 3 arbejdsgrupper: En om ”system og ledelse” (”governance”), en om ”adgang til fiskeri og styring af resurserne” og en omhandlende ”Særligt behandling af det mindre fiskeri og kystfiskeriet”. Jeg blev opfordret til af gå ind i den anden gruppe, idet der kun var et par stykker, der kunne siges at have et tæt forhold til det mindre fiskeri. Michael Andersen fra Danmarks Fiskeriforening var til stede i denne gruppe. I Levende Hav mener vi ikke, at han kan siges specielt at repræsentere kystfiskeriets interesser.  Vi er også uenige med ham om mangt og rigtig meget, men jeg må lade ham, at han er en god debattør med stor gennemslagskraft.

Det var karakteristisk, at der i denne gruppe var måske halvdelen fra medlemslandenes ministerier, samt endvidere repræsentanter for EU-kommissionen og repræsentanter for ”RACerne” (de regionale rådgivnings komiteer).

Omsættelige kvoter et hovedpunkt på dagsordenen.

Et korstog for indførelse privatisering af samfundenes fiskerettigheder går gennem Europa!

Det emne, der fyldte mest, var spørgsmålet om ITQ (individuelle omsættelige kvoter). (Se særskilt et af mine indlæg på mødet – taletiden var max. 2 min.) Det var helt tydeligt, at administratorerne med djævelens vold og magt ville have det omsættelige kvotesystem indført (ITQ). Administratorerne og repræsentanterne for det store fiskeri – herunder Danmarks Fiskeriforening – talte varmt for en kommercialisering af fiskerettighederne på europæisk plan. Fokus var særlig rettet mod Danmark, som indførte systemet pr. 1. januar 2007 også for kystfiskeriet.

Ganske i strid med virkeligheden for dansk kystfiskeri talte den danske embedskvinde Birgitte Riber Rasmussen om de fantastiske positive erfaringer, vi i Danmark har gjort med ITQ – det til trods for, at ”Kystfiskerudvalget” netop umiddelbart før mødet var fremkommet med en særdeles negativ vurdering af erfaringerne. Ministerielt ansatte fra adskillige EU-lande fortsatte propagandaen.

Det var særdeles påfaldende, at en islænding tilknyttet Europakommissionen, Stefan Asmundson, to gange tog ordet og i høje toner priste de islandske erfaringer med ITQ.  Jeg kunne kun tro, at han var indforskrevet til propagandaformålet. Det var helt grotesk i betragtning af alt, hvad man har hørt og læst om de rystende negative konsekvenser for det islandske kystfiskeri. Helt vanvittigt er det endvidere, når man ved, at analyser viser, hvorledes det var koncentrationen af kapital i fiskekvoteøkonomien med den deraf følgende ”casino økonomi”, der igangsatte den ekstreme økonomiske krise, som Island nu geråder i.

Desværre oplevede jeg på og omkring mødet, at det neoliberalistiske kvotesystem vil komme til at præge det europæiske fiskeri fremover. Til gengæld er det min vurdering, at der vil være opbakning til at friholde kystfiskeriet. Men spørgsmålet er bare, hvorledes kystfiskeriet skal defineres. Det er der stor debat om og den vil fortsætte.  

Det følgende er et indtryk fra en landsby jeg besøgte:

Besøg i en lille galicisk fiskerby, hvor byen er helt afhængig af kystfiskeriet med passive og naturskånsomme fiskeredskaber.

I forbindelse med møderne i A Coruña aflagde flere af repræsentanterne for organisationerne bag A Coruña deklarationen besøg i en fiskerby et halvt hundrede kilometer vest fra A Coruña. Fiskerne her er medunderskrivere af deklarationen. Fiskerne her er særdeles velorganiserede.

Faktisk var det den katolske kirke, som allerede i 11-hundrede tallet stod for den første organisering, nok for at kunne inddrive skatter.

Ud over det gamle stenhus, som fiskerne ejer, med restaurant og mødelokaler stod fiskerne selv for en lille velfungerende auktion, med isværk og andre absolut tidssvarende faciliteter.

Far pladsen fiskes ikke med trawl, men med kroge (langline), tejner og med garn. Der finder også et fiskeri sted efter pelagiske arter. Det var påfaldende, i hvor høj grad disse fiskere var enige i Levende Havs synspunkter, hvilket de også gav udtryk for. Efter oversættelsen af mine indlæg kom de til mig og trykkede mig på næven.  

Det følgende er talepapiret til mit indlæg på EU mødet:

The Danish government, the Danish public servants in the Danish Directorate of Fishery and the Danish Fishery Association try to give a wrong picture of the actual situation for the coastal fishery in Denmark After the introducing of the reform with individual transferable quotas in the Danish fishery the coastal fishery is in great troubles and the small harbours are nearly empty of small fishing boats.

It seems to be a question about who shall earn money of the fish resources. Is it the oil companies? Is it the producers of engine power and very sophisticated technology? Is it the finance sector? Or is it the fishing communities along the coast? Fishery in general is going on from regions with a high level of unemployment and unemployment is a big problem to day in Europe. Why not save as mush of the turnover in the fishery for salary for fishermen in the coastal communities? It is well known that the sustainable coastal fishery bring most jobs. There for Living Sea for all European countries demand better circumstances for the small scale fishery and less for the industrial fishery. We find it very important that there in all Europe will be two segments of fishery. One for the coastal fishery and one for the industrial fishery far away form the coast. The border for the coastal segment shall not after our opinion be 12 miles but 30.

And finally:

The most serious threat for the sea environment, the fish resources and thus also the fishery societies is the forthcoming climate disaster. The fish industry also has the moral duty to deliver their sacrifice in order to prevent the scary future scenario.

Trawl fishing entail an extreme high level of carbon emission. Passive fishing gear, very mush used in the coastal fishery, carry out emissions which in general are more then 50 % lower than in the trawl fishery if you compare with the same catch.

Consequently the prober right and the most responsible would be that EU during a very few number of years phase out all trawl fishery.

Thank you!