Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Eftertanke efter Madrid 19/972008

Efter at have læst det nedenstående som jeg skrev under møderne i Madrid og det jeg ellers kan huske fra de 4 møder rejser spørgsmålet om værdien af at en forening som Levende Hav bruger ressourcer på det. For mit eget vedkommende tager jeg nogle feriedage for at være der og LDRAC betaler rejser og ophold max. 190 EURO/dag. Men ressourcer er meget andet end penge, tiden og brugen af den er over årene også blevet meget vigtige.

Umiddelbart ser det ikke ud til at vi har meget der at gøre. Det hele er styret af industrien og EU og "vi" dvs. de NGO som er med (der er 8 organisationer i hver af RAC'erne, men under halvdelen deltager normalt) har ikke ret meget at byde ind med i det spil.

Jeg forsøger at trænge igennem med et forsvar for de fiskere i den 3. verden som ikke er repræsenteret direkte. Der er andre NGO'er som taler deres sag og det gør miljøorganisationerne også, men deres fiskerifaglige værdier op imod ex. de store trawlere og hele den kompleksitet der knytter sig til kystsamfundene er ikke med.

Jeg taler ikke på vegne af nogen, men jeg kender Fiskeriindustrien og fiskeriets organisationer efter mine mange år i kamp for at de tager et meget større ansvar end blot og alene deres egen økonomi her og nu. Jeg kender også en del til den videnskab og biologiske rådgivning og alle dens aktører som følger i hele fiskeriets kølvand og ikke mindst denne "industris" interesser samt og ikke mindst kender jeg EU forvaltningen og de nationale forvaltninger som også kommer til de møder.

Jeg bryder ind når de parter smører for tykt på, når deres argumenter bliver for slebne for "gamle" osv. og det er det eneste jeg kan. Om og hvad det betyder ved jeg ikke.

Men møderne og dette at jeg er valgt til bestyrelsen giver os også en mulighed for at følge med i hvad det forgår og derfor også gøre os håb om i det mindste at være lidt på forkant med hvad der foregår på det overordnede og besluttende plan denne sektor. Jeg bruger det også i den rådgivning politikere fra Folketinget og i LDRAC sammenhænge EU parlamentet efterspøger fra LLH.

Så skal det også tilføjes at LDRAC er relativ nystartet med mindre end et år på bagen, så jeg håber der komer mere kød på sagen det kommende år.

Direkte rapport fra arbejdsgruppe møder i Madrid 17 - 18/9 2008

(Disse møder holdes på - et efter min mening og standard eksklusivt hotel - Melia Galgos i Madrid center)

"Jeg" er Levende Havs repræsentant Kurt Bertelsen i LDRAC som rapporterer og kommentarer kan sendes til kbc@levende-hav.dk

18.9.08 Arbejdsgruppemøde i WG 1 med start kl. 9.30. Der deltager ca. 20 og EU kommissionen har sendt en repræsentant. Har du forslag el. kommentarer til dette referat fra disse møder så skriv til kbc@levende-hav.dk

Dagsorden

1- Reading and approval of the minutes of the second WG1 meeting the 2^nd April 2008.

 2- Approval of the Agenda.

 3- Presidency of WG1.

 4- Approval of the IUU regulation: implementation measures.

 5- Proposal of advice regarding the harmonization of the capture data in the RFMO (Mr Ulloa)

 6- Proposal of advice regarding improvement of European scientific expertise in tuna RFMO scientific councils (Mr Goujon)

7- Report about the Harmonization and reinforcement of the effectiveness of means of control in tuna RFMO (Ms Bours).

8- Proposal of advice about technical measures of conservation of certain populations of highly migratory fish species: swordfish (Mr Ulloa).

9- Reflection about the limitation of the capacity of the fleet (reflection subgroup dealing with the debate about the capacity).

10- AOB.

11- Date and place of the next meeting.

12- Conclusion.

Kl. 10.00 Vi er kommet i gang med mødet efter en længere præsentation af kommissionens repræsentant som gav os sin indføring i sit arbejde og baggrund. Derefter rejste formanden spørgsmålet om hvorvidt vi accepterede ham som ny formand, da han havde taget over efter mr. Dion. Det gjorde vi - hvad skulle vi ellers gøre.

Derefter gik vi i gang med pkt. 4 om det ulovlige fiskeri (et emne som optager alle arbejdsgrupper) se nedenfor.

kl. 10.05: pkt. 5 Et oplæg som mr. Ulloa står for. RFMO er de globale regionale råd som styrer fiskeriet i de internationale farvande og dem er der rigtig mange af. Og alle er de også besatte af folk fra LDRAC. Det blev et kort oplæg som ikke gjorde det store ved helheden.

Det går lidt trægt så helt for neden på denne side vil jeg skrive lidt om Madrid som jeg ser denne store by. Der vil jeg så gå ned når det bliver for teknisk og det gør det tit fordi det først og fremmest er industrien som spørger ind til kommissions planer for de fiskerier der nu lige interesserer den enkelte mest og sådan en diskussion er gang lige nu.

kl. 10.25: Diskussionen fortsætter på kursen mod de ulovlige fiskeri. Det er et meget kompliceret affære og bestemt ikke nemmere af der er bøvl med dokumenter som måske, måske ikke er sendt, eller lagt ud på vores hjemmeside. Masse af snak om det samtidig med at der drysser ekstra 5-6 deltagere til mødet.

På billedet ses et lille udsnit af hovedbordet med formanden (i den røde skjorte) og vores mand fra kommissionen.

kl. 10.45 så kommer der endelig lidt gang i sagerne hvor de store fiskere retter angreb mod kystfiskerne i den 3. verden så jeg må op på dubberne. Jeg fik en diskussion med både EU manden og industrien. Jeg angreb for at imødegå det almene fra industrien nemlig at der også er store problemer i den 3. verdens kystfiskerier. Selvfølgelig er det det, men jeg mente at vi som råd måtte have konkrete sager på bordet, altså om konkrete fiskerier i bestemte lande, regioner etc.

Nu skal vi have kaffe og derefter forlader jeg mødet for at købe fødselsdagsgave til min datter Maria som bliver 7 år i dag.

18/9 WG 4 De bilateral aftaler med 3. verdens lande

Der deltager også ca. 20 personer og EU kommissionen har sendt en repræsentant (den samme som normalt kommer til den arbejdsgruppe).

Mødet starter med en orientering fra EU om aftalen med Mauretanien - et punkt som vi altid beskæftiger os en del med. Industrien er ikke særlig venlig stemt over for den sidste aftale. Også i denne omgang er industrien utilfreds med at kystfiskeriet dernede har fået bedre betingelser end de har. Og det handler først og fremmest om at i den seneste aftale er der aftalt at der bliver lukkede perioder i løbet af et år.

kl. 14.52 Diskussionen er gang og industrien presser på. Problemet her er at man her og nu har indført et stop af biologiske grunde og EU presser på og holder betalinger tilbage i håb om at myndighederne i Mauretanien giver bedre begrundelse end de har gjort hidtil.

Så kommer EU ind med oplysninger om kystfiskeriet som hun åbenbart ikke har meget nyt om, det meget vagt det hun kan bidrage med.

kl. 15.08: Diskussionen fortsætter men der er ikke meget kød på den, fra flere sider i industrien forsøger de at presse kommissionen til indrømmelser, bl.a. om at der nedsættes en blandet kommissionen/udvalg hurtigt udarbejdende som kan få gang i det fiskeri som ligger stille.

  Billedet her indeholder LDRAC præsident og vicepræsident (den smilende er vicepræsidenten)

Årsagen til dette billedeshow er kedsomhed fordi diskussionen udelukkende foregår mellem industriens folk og EU og det er meget teknisk og derfor uden for min interesse.

kl. 15.19: det bliver ved.

kl. 15.23: Så kom der lidt kød på sagen da man inddrog Senegal i sagen og nu er der dele af industrien som foreslår at EU opdeler forhandlingerne således at man ekslusiv forhandler tun og derfor skipper de mere problematisk sager som det demersale fiskeri og fiskeriet efter sardiner sardenella.

EU svarer at Senegal er tavse de vil ikke mere. De vil ikke forny nogen aftale og så er den ikke længere. Hun tror ikke at Senegal i fremtiden vil indgå nye aftaler. De har investeret i ny infrastruktur, havne etc. og de vil nu have fiskeri og fisk til denne nye struktur.

kl. 15.30: Så er det de private aftale fra EU fiskere med firmaer i Vestafrika. Sagen er den at et EU fartøj behøver en national licens, dvs. en spansk trawler skal have en licens hos de spanske myndigheder for at kunne indgå en aftale med et firma i ex. Senegal og de licenser har meget forskelligt indhold alt efter hvilke lande de kommer fra. F.eks. fortalte en fra DEFRA de engelske myndigheder mig under frokosten at de udsteder en del licenser til deres fiskere som fisker den vestlige afrikanske kyst. Og han fortalte at de kan og vil inddrage de licenser hvis der kommer anklager mod fiskerne for ikke at overholde reglerne.

kl. 15.50: Så havde vi dvs. jeg en længere diskussion med kommissionen om proceduren vedr. private aftale. Jeg ville gerne kende mere til de nærmere omstændigheder vedr. de aftaler. Det lød som om EU også var involveret i de aftaler og derfor ønskede jeg en mere dybdegående diskussion af den sag i lyset af at industrien hele tiden, når den er presset, siger at den forlader EU aftalerne for i stedet at indgå private og mere nationale bilaterale aftaler.

Billedet viser ned mod podiet, formanden for WG 4 samt yderst til højere Natalie fra EU og til venstre Carla sekretariatsleder i LDRAC

kl.16.00: diskussionen om aftaler og licenser fortsætter. Den går lige over i en stak af aftaler som er i gang mellem EU og en lang række lande. Lande som EU har aftaler med ex. Salomon og Kiribati, Seychellers, Mozambique og mange flere. Industrien lægger for og presser kommissionen til at få de aftaler afsluttet.

kl. 16.17: Så blev jeg irettesat af formanden da jeg spagt forsøgte at stille industrien til ansvar for deres tilbagevendende pres på EU, fordi jeg mener at hele EU's fiskeripolitik i den 3. verden er under pres. Der er alt for meget industrien tager for givet - og derfor er det afgørende og efter min mening gavnligt, at vi tænker på de problemer der ligger bag de aftaler som åbenbart ikke kan indgås - i hvert fald ikke så hurtig som tidligere.

kl. 16.25: Helt konkret er det så aftalen som skal være på plads med Guinea Canakry som volder problemer. Men aftalen udløber i år og der arbejdes på sagen i følge EU. Det gælder såvel tun som demersale arter og skaldyr. Der er en blandet kommissionen i gang. Der er også gang i forhandlingerne mellem EU og Micronesia og Elfenbenskysten, Mozambique er også i gang men langsomt, da det er mange tekniske udestående og så er det smertensbarnet i fiskeriaftalerne Marokko som er meget svære.

kl. 16.40: Så er det nye områder på programmet. Farvande som det indiske Ocean (aftaler med Indien) og Halifax og kysten ud for Bosten dvs. aftaler med USA. Hvordan ser det ud spørger industrien. Der er intet nyt andet end at begge parter i åben for forhandlinger

Så er det rapporter om fiskeriet ved Liberia og Sierra Leon hvor EU giver rapport men landene har endnu ikke svaret på de spørgsmål som disse studier der ligger til grund for rapporterne rejser, så vi afventer. Industrien presser igen for at der åbnes for mulighederne for private aftaler og åbenbart er det EU der bremser de muligheder.

EU svarer at de ikke kan gøre noget fordi forhandlingerne er indstillet pga. af de politiske forhold i de to lande. EU har et grundlag for de forhandlinger, men EU kan ikke gøre noget så længe de lande ikke er klar til det, af politiske grunde. (det er helt tydeligt at her har vi med storpolitik at gøre, dvs. hvor fiskeriet er second to non. Det er som EU udtrykker det meget kompliceret og så drager hun den ligning at det er som Somalia - tror i at vi kan lave en partnerskabs aftale med Somalia?

kl. 16.51: Så er der en opdatering på sikkerheden i det Indiske Ocean ud for Somalia hvor Spanien netop har sagt at de sender et fly til området for at støtte alle andre lande som forsøger at bekæmpe piraterne. Problemet er ikke blot de opbragte fiskere, men også de mange fartøjer der pt. ligger i havn og ikke kan fiske fordi sikkerheden i området er væk. De franske repræsentanter siger at de presser på for at få mere sikkerhed i det store havområde.

kl. 17.05: der blev enighed om at vi udsender en pressemeddelelser hvor vi tager skarpt afstand fra pirateri og inspektioner fra ex. Mauretanien som er meget voldsomme. Der er rapport om et dødsfald i forbindelse med de inspektioner. Formålet er at lægge optimalt pres på de enkelte land for at få stoppet de kapringer, dvs. at der er den nødvendige marine og fly i de områder. Problemet bliver jo forstærket af at al trafik må gennem det Røde Hav og derfra ud i det Indiske Ocean hvor de kapres. Alternativt må fartøjerne syd om Afrika og med hvad deraf følger af udgifter og forbrug af olie.

kl. 17.10 så presser formanden for at vi bliver færdige med mødet som er sat til afslutning til kl. 17.00 så jeg slutter herfra.

17/9 WG 5 Horizontal issues 15.30 - 18.30

Dagsorden på dette møde:

1-      Reading and approval of the minutes of the second WG5 meeting the 1 April 2008.

2-      Approval of the agenda.

3-      State of play of the EPA with ACP countries.

4-      The Rules of origin in the GSP countries: modification of the requirement of the crew nationality (vid. WG5 LDRAC advice)

5-      New GSP Regulation: countries included in the new regime, possible modifications regarding the beneficiary countries, graduated products, etc.

6-      Current negotiations or negotiations in preparation: Ukraine, ASEAN, Andean Community, Central America, MERCOSUR, India, South Korea, Egypt, Libya, Morocco, Tunisia and Israel (update by the EC).

7-      Approval of the IUU Regulation: implementing measures.

8-      Position of the LDRAC about the EC consultation regarding the future relations with OCT countries.

9-      Negotiations in the WTO: NAMA and subsidies.

10-  State of play of the evaluation of the CMO.

11-  International Competitiveness of the fleet (analysis of the report made by Ocèanique Development)

12-  Proposal about the coordination among the RACs and other Consultative bodies (Mr J. A. Suárez Llanos).

13-  AOB.

14-  Date of the next Meeting.

15-   Closure.

Kl. 14.30 - 15.30, efter frokosten er der en præsentation af EU's eksterne flåde. En præsentation som ligger lidt uden for de enkle WG, men et studie som vi brugte noget tid på sidste gang i april 2008. Rapporten kan hentes på det følgende link. ;Final report external fleet

Præsentationen afføder en del debat også fordi der igen er denne diskussion mellem de spanske interesser deres påstande om at EU skærer og skærer deres fiskerimuligheder. Men de accepterer her på mødet rapportens konklusioner som jo er at der ikke er sket så meget hvad angår nedskæringer. Tilbagestår klart at EU's eksterne flåde leverer mindst 20 % af de fisk som spises i EU.

kl. 15.30 går mødet i gang med en beklagelse af at fiskeriet i det Indiske Ocean er meget hårdt ramt af pirater og flere fartøjer er kapret og formanden opfordrer de mange regeringer til at reagere på de pirater.

pkt. 4 Til dette møde er der omkring 30 deltagere og mødet starter med et indlæg fra en repræsentant fra kommissionen. Han gør rede for EUs partnerskabsforhandlinger med de såkaldte ACP lande.

kl. 16.00 pkt. 5: Diskussion om GSP+ forhandlingerne, kompliceret diskussion for de folk som handler og køber med de udviklingslande som EU har disse GSP og GSP+ ordninger med. GSP programmet varetages af DG udvikling og DG fiskeri skal derfor forhandle med kollegaer i DG udvikling for at få taget vare om handel med fisk og produkter. Her tænker den europæiske industri først og fremmest på de problemer de siger de har med GSP lande som ikke opfylder de aftaler de har indgået med EU. EU industrien påstår at GSP lande dumper fisk på EU's marked til priser EU industrien ikke kan konkurrere med. I selve fiskeriet ligger der også GSP aftaler i de partnerskaber DG fiskeri indgår med regeringer i GSP lande. Regler om arbejdsmiljø, om besætninger, om hvor fisken skal landes etc.

kl. 16.35 pkt. 6: Så er der diskussioner om de forhandlinger EU fører med de lande som er nævnt under pkt. 6 hvoraf nogle lande er vigtige mht. fiskeri og andre ikke. Ex. er der ikke meget fiskeri og aftaler med lande som Ukraine, Israel m. fl. Her giver EUs repræsentant en orientering om hvordan forhandlingerne går for hvert land/område. Det gjorde han også i april på sidste møde. Her det handlen med fiskeprodukter som er helt afgørende. Industrien vil gerne ind på de markeder og derfor vil de meget gerne have de forhandlinger op i fart. Ex. er der svære forhandlinger med Indien om deres eksport af rejer til EU en ganske betydelig import. Og her burde LDRAC, efter repræsentantens mening diskutere denne sag og give EU et råd.

kl.17.10 pkt. 7: Så er der ulovligt fiskeri IUU på programmet, eller rettere hvad "vi" gør ved det og dertil har vi et indlæg fra folk fra kommissionen som arbejder med den sag. Et længere oplæg som omhandlede alle de EU initiativer der er i gang for at bekæmpe IUU og igen måtte LDRAC formanden beklage at vi ikke har adgang til alle de dokumenter som omhandler disse diskussioner. Hver gang IUU er på programmet er der en lang diskussion. Industriens problem er også her at kommissionen holder kortene (for) tæt ind til kroppen. Men mit problem i den diskussion er følgende: Ulovligt fiskeri er og bliver ulovligt, og længere er den ikke. Men fordi det ulovlige fiskeri er blevet mere el. mindre accepteret gennem årene er det også blevet umuligt at tage udgangspunkt i det enkle. Og derfor råber industrien efter regler som de så kan navigere efter. Ikke så meget reglerne for fiskeriet som de regler der følger i kølvandet på hele sagen om IUU. Bøder; områder; landinger; omladning til søs etc. Industrien vil vide og kende til EU's næste træk for at kunne leve med dem. Men alle glemmer nu at ulovligt fiskeri er ulovligt fiskeri og i bund og grund ikke andet. Diskussionen startede lige efter kl. 17.00 og nu er kl. tæt på 18.00 - det er meget hårdt at være midt i også fordi jeg ikke har andet at tilføje til den diskussion end netop dette at EU og industrien har fået skabt en institution omkring det ulovlige fiskeri.

kl. 17.55 pkt. 8: Næste punkt igen et EU punkt om hvordan det går med Det Grønne Papir som EU forhandler med de såkaldte OCT lande. Det punkt var hurtig overstået

kl. 17.58 pkt. 9: Så blev det status på EU og WTO. Her giver EU repræsentanten sin status og det er tydelig at møædets deltagere er ved at køre træt. Mødet skal slutte om en halv time og vi mangler stadig flere punkter.

kl. 18.01. pkt. 10: Nu går det stærkt formanden har travlt og vil gerne høre om vore meninger om det studie der skal i gang om CMO - og hvad er så CMO - jeg mmå på nettet for at finde ud af det og finder et topmøde om CMO.

kl. 18.09 pkt. 11: Overstået ´på et min. fordi det emne havde vi på et længere punkt inden mødet

kl. 18.10 pkt. 12: Emnet her er hvordan LDRAC kan samarbejde med andre rådgivende udvalg, råd og komiteer. Der er 14 på fiskeriområdet får vi at vide og der er mere end 40 arbejdsgrupper og langt over 100 møder om året. Hele sagen blev forelagt af en af LDRAC medlemmer fra Spanien Suárez Llanos. Han foreslår vi får fremstillet et non-paper det må så være et neutralt papir som giver alle disse forsamlinger et overblik til diskussion af denne sag. For det er tydeligt at der en masse overlap og at alle disse forsamlinger består af de samme mennesker. Det er specielt når vi taler om det store råd AQVA som er tættest på kommissionen. Jeg fremførte det synspunkt at vi i denne LDRAC har brug for politiske diskussions papirer fordi vi beskæftiger os med med fiskeri og havområder hvor EU ikke har herredømme alene, men skal dele den med alle de lande som aftalerne laves med. Dvs. modsat RAC for Nordsøen NSRAC hvor alle interesser er til stede rundt bordet, mangler LDRAC så afgjort interesserne fra lande uden for EU.

kl. pkt. 13: Næste møde bliver også i feb. 2008. Slut herfra så er det hjem på mit ydmyge værelse her i Madrid hvor det er sommer og mellem 25-30 grader plus. Jeg er tilbage i morgen eftermiddag til WG 4 mødet.

17/9 WG 1 Regionale fiskerier og fiskeriet i Nordatlanten fra 9.30 - 13.30

Deltagere 22 plus gæster fra ICES og en forsker fra Kiel

Dagsorden:

Efter de formelle punkter er der følgende punkter:

pkt. 4: Redfisk Irminger Sea

pkt. 5: NEAFC I/II redfisk fishery

pkt. 6: Greenland cod recovery plan

pkt. 7: Faeroes Agreement

pkt. 8: Iceland Technical measures

pkt. 9: LDRAC Position regarding next meeting of NAFO in Vigo sept. 22. - 26. 2008

pkt. 4:

Første punkt på programmet er diskussionen om rødfisk fiskeriet i Nordatlanten. der er et oplæg ved ICES biolog fra DK Jesper Bøje som giver os en gennemgang af situationen i det fiskeri hvor mange lande har interesser. Det ser ikke godt ud med den bestand hvor der i midten af 70'erne blev landet mere end 300.000 t/år. Nu anbefaler ICES at al direkte trawlfiskeri på rødfisk i det område indstilles.

Herefter tog vi fat på fiskeriet efter rødfisk i det havområde vi kalder "Irminger Sea" som er et større havområde ved Østgrønland. Det område var genstand for en større debat på sidste WG møde 9/4 08 hvor specielt de tyske fiskere var meget utilfredse med at der endnu ikke (dengang) var blevet åbnet for det fiskeri. Derfor (måske) er der inviteret en forsker fra Tyskland. ICES anbefaler en kvote på 20.000 tons 2008 også fordi de biologiske data er ringe i det område

Hele problematikken om Rødfisk i det nordlige Atlanterhav er kompliceret af at rigtige mange lande er aktive, dog ikke Danmark. Dette lagt sammen med at alle åbenbart er enige om at de videnskabelige undersøgelser er mildt sagt mangelfulde.

Industrien ser også i denne sag ikke overraskende noget anderledes på sagen end biologerne. Ex. Portugal har fiskeri interesse i de områder. Den tyske industri repræsentant er ikke til stede i dag, han var ellers meget aktiv på sidste møde. De baltiske lande har også fiskeriinteresse her. Ellers er det Rusland og Norge som fanger de helt store mængder i de områder, specielt uden for Irminger Sea.

Så er det kaffepause

Men inden får formanden beklaget at EU kommissionen heller ikke er tilstede i dag. Sidste gang holdt vi mødet i Bruxelles for netop at få kommissionen til at fortælle os deres mening om specielt aftalen med Færøerne og de tekniske diskussioner med Island. Der er bred beklagelse og LDRAC præsidenten som er medlem af WG 1 er meget utilfreds og han foreslår at vi må stramme retorikken over for EU for at få dem med.

pkt. 6: Efter kaffen kommer Grønland på programmet. Til indledning for vi en gennemgang af en tysk forsker Heino Fock som giver os en udmærket indføring i spørgsmålet om torsk ved Grønland. Det er måske en positiv historie idet meget tyder på at de bestande er på vej op, og det er som alle ved, ikke ret mange bestande som kan prale af det. Årsagen er måske ikke så spændende fordi fremtiden for torsk ved Grønland ser ud til at være styret af den globale opvarmning. Fock viser også hvordan temperaturen og landinger følges af og nu er temperaturen ved at være som da fiskeriet var på det højeste for 20-30 år siden. Her skal vi være opmærksom på at der reelt er tale om to meget adskilte bestande - kysttorsken og den torsk som kommer fra bankerne, de vestlige af dem.

Det er lidt bekymrende at det ser ud som om at opbyggelsen af bestandene (øst og vest bestande) er gået i stå 2007 - 2008. Fra slutningen af 80'erne og frem til starten af 2000 så man næsten ingen torsk i de områder. Men fra 2003 steg den signifikant. Det kan ikke forklares. Men en indikator er kuller. Kuller holder af varmere vand en torsk og man ser nu en betydelig mængde kuller ved Østgrønland.

Grunden til at opbyggelsen af bestandene er gået i stå, kan forklares med at modsat luft temperaturen stiger så falder vand temperaturen og det kan være forklaringen. Hvorfor vandet bliver koldere er der så ingen forklaring på her hvor vi kun ser på fisk og det miljø de lever i.

Fock konkluderer følgende: Bestandene er meget langtfra på det niveau vi ønsker og forklaringerne er mange, bl.a. den globale opvarmning og deraf følgende konsekvenser for i særlig grad den føde som torsken har brug for. Pt. æder torsk mange torsk op mod 50 % og det sætter tingene i stå.

Jeg forsøgte efter 2 meget lange indlæg at rejse spørgsmålet om politik ved at give køb på industriens og videnskabens behov. Jeg mente at vi som arbejdsgruppe måtte være fokuseret på dilemmaer og dem er der som bekendt nok af i fiskeriet. Men det er op af bakke for sådanne synspunkter. Jeg understregede at jeg sad her som NGO og derfor selvfølgelig også måtte stille såvel industrien som videnskaben til ansvar for deres gerninger.

pkt. 9: Hvad gør LDRAC i forhold til NAFO møderne i Vigo 22-26./9? LDRAC valgte præsident giver en opsamling på hvad LDRAC vil bringe til Vigo på det møde. Der er mange detaljer og mange fiskebestande på spil og de kom alle med her. Der var bestande som skulle efterprøves i dybden.

Næste møde i Bruxelles i feb. 2009

Madrid - hvad er det for en by?

Det er en stor by og den er delt meget op, synes jeg. Jeg bor nær Metrostationen Plaza De Espana og det er et rå område når man kommer lidt væk fra den store gade Gran Via. Jeg bor på Hostal Arti til ca. 35 EURO/nat.

Disse møder holdes på luksus hotel nær Nunez De Balboa og her bor de rige og magtfulde. Her ser man sjældent mænd uden slips og her kører far og mor deres børn i skole i deres store biler og børnene er i uniformer. Den amerikanske ambassade ligger også her omgivet af en masse politi.

10.35: Det går meget langsomt med det møde. Vores mand fra EU fortæller en masse historier fra hans langeee liv i EU's tjeneste.

Hvad er der så mere at sige om Madrid, en masse. Metroen et kapitel for sig og noget enestående synes jeg. Sådan en morgen er tog i alle retninger og efter et par ture kan alle finde rundt i Madrid. Og så er den i brug. Et menneskehav flyttes med Metroen og folk bruger Metroen som en taxi el. anden privat transport. Folk bevæger sig automatisk alt imens de læser en bog, en avis og andet. Det er et fantastisk system.

Lige så fantastisk som Metroen er lige så fantastisk er det at folk her helt åbenbart også har brug for en masse biler - dem er der mange af, alt for mange

Af andre vigtige sager i Madrid er maden og hvordan man mødes af personalet på de mange restauranter, pubber, beværtninger etc. For mange er det, overalt. Tidligere fik man tapas sammen med en øl, nu får man et par oliven, chips el. lidet nødder. Der er stadig steder hvor der gives tapas, men de fleste steder i dag betaler man for det og det er heller ikke billigt. Et glas øl og lidt ansjoser el. sardiner el. lidt pølse løber op i nær ved 10 EURO. En øl koster 3-3.50 EURO og det er vel at mærke et alm. glas øl.

Aftensmaden med et par glas vin og vand og kaffe løber op i 30 EURO uden at være luksus så det er relativt dyrt i Madrid.

I går aftes opholdt jeg mig på spisestedet "Fiskerne" i en sidegade til Grand Via. Det er et mindre sted, men propfyldt med mennesker og de venter ude på gaden for at komme ind og det selv om der ligger mange spisesteder i det område. Det er sted hvor man får god og meget mad og øl. Vinen er det ikke meget ved. Og da jeg kun meget sjældent møder folk der bare kan forstå et par engelske ord, og jeg der intet spansk kan, er det spændende at se hvad det jeg får serveret. Jeg holder meget af at se på mennesker, læse lidt og ellers slappe af. Her er der meget at se på. Bordet ved siden af sidder der 3 kvinder en mand i meget samtale mens alle ryger (i Madrid ryger man stadig også på spisestederne, bortset fra de fornemme steder ude i de dyre kvarterer, her er det overalt forbudt at ryge, så der står altid og overalt større og mindre flokke af folk i jakkesæt og dragter og ryger). De fattige må ryge overalt. På de fine kvarterers veje er det derimod meget passiv rygning, alle ryger tilsyneladende og rigtige mange kvinder gør det.

De 4 her spiser meget afslappet og de får mange forskellige retter og alle spiser direkte af fadende, det ser man også overalt i de mere ydmyge områder. Meget afslappet det hele og de tjenende ånder er meget hurtige med de mange serveringer (hvordan de holder alt dette inde i deres hoveder er svært at forstå, men når folk vil betale så er det parat.